Hvorfor fysisk træning

Fysisk træning gør dig til en bedre golfspiller

 

Golf er svært. Golfsvinget er en kompleks bevægelse, hvor mange af kroppens muskler skal arbejde sammen. Derfor kræver det også tusindvis af slag, før man bliver god.

 

Men det er ikke kun på golfbanen, at du kan blive bedre til golf. Målrettet fysisk træning er en lige så god måde at blive en bedre golfspiller på. Og hvis du gør det rigtigt, kan du sænke dit handicap, slå længere, få en større stabilitet i dit spil og i sidste ende blive en gladere golfspiller.

 

 

Effekten af fysisk træning er veldokumenteret

 

Og det er ikke bare noget vi siger. En lang række danske og internationale studier har dokumenteret, at golfspillere, der laver målrettet fysisk træning, får mere fart i køllehovedet og dermed længere slag.

 

I 2011 satte tre forskere fra School of Biomedical Sciences and Pharmacy på det australske University of Newcastle sig for at kortlægge den forskning, der er lavet på området. De fandt 13 studier, hvor man havde undersøgt fysisk trænings indvirkning på golfspillere. Undersøgelserne dækkede et bredt spænd af spillere - fra unge eliteudøvere til ældre hyggegolfere. Men en ting havde de til fælles. De viste alle en øget svinghastighed blandt testpersonerne, og det er lig med længere slag.

 

En anden veldokumenteret fordel ved at lave fysisk træning er en nedsat skadesfrekvens og et højere energiniveau. En golfspiller, der laver fysisk træning, har langt bedre chance for at holde sig skadesfri og vil ikke blive træt i slutningen af en golfrunde.

 

Golfklinik Danmark har sammen med professor Per Aagaard fra Syddansk Universitet lavet et studie hvor formålet var at se om man med kropskodningsøvelser kunne forbedre golfsvinget. Forskningsstudiet viste en signifikant forbedring i bl.a farten i køllehovedet. Kropskodningsøvelserne er linket mellem den egentlige fysiske træning og den golftekniske træning. Det er fysiske træningsøvelser man laver ude på driving rangen og som har en direkte overførbarhed til golfsvinget.

 

Den rigtige form for fysisk træning er vigtig

 

Det er vigtigt, at lave den rigtige form for fysisk træning. Vores golffysioterapeuter har taget en specialuddannelse med fokus på golfsvinget. Med vores viden om golfsvinget og kroppen, kan vi hjælpe dig med at forbedre dine forudsætninger for at lave et bedre golfsving. En golftræner ved noget om golfsvinget, mens en fysioterapeut kender kroppen. Golfklinik er det eneste sted, hvor du får begge dele på en gang.

  

Det er derfor, at vi i Golfklinik Danmark har udviklet en fysisk Golf Body Test, som du kan få lavet på vores klinikker over hele landet. Med testen kortlægger vi dine fysiske udviklingsområder og giver dig konkrete værktøjer til at forbedre dem. Med vores viden og erfaring tør vi faktisk godt love dig, at hvis du bruger de øvelser, som vi laver til dig, så bliver du en bedre golfspiller. Du undgår skader, kan slå hårdere til bolden, får fysisk overskud, bliver mindre træt og kan dermed spille bedre på de sidste huller.

 

Golfklinik
Sommervej 50
8600 Silkeborg
info@golfklinik.dk
LUK [ X ]
FÅ PROFESSIONEL VEJLEDNING TIL DIT GOLFSPIL

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag gratis træningsprogrammer og gode råd fra Golflandsholdets fysiske trænere. Samtidig deltager du i konkurrencen om bl.a. greenfee-billetter til årets Made in Denmark bane i Silkeborg. Vi sender 4-6 nyhedsbreve pr. år.

Navn
Email
Postnr
Luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere